Køb af killing
Når man køber en Bengal killing fra Wild-Diamond får man ikke hvilken som helst Bengal killing. Du får en Bengal killing hvor der er brugt meget energi på at socialisere den. Jeg gør mit bedste for at opdrage mine katte. Dvs. ingen katte på bordene, møblerne bruges ikke til at klatre eller hvæse kløer i, hænder og fødder tilhører mennesker, og er derfor ikke legetøj ;)
Det er meget vigtigt for mig at Bengal killingen har et godt temperament og er tillidsfulde når de skal ud i den store verden. Derfor bliver de præget meget fra helt små. De bliver fx introduceret for en masse forskellige mennesker, børn og andre dyr. De har lært at være ude og køre i bil, og fået klippet kløer.
Jeg kan også godt lide hvis Bengal killingen kender dens nye mennesker inden den flytter. Derfor er mit hjem åbent for køberne så de kan komme jævnligt, og følge med i Bengal killingens opvækst. Når Bengal killingen skal videre til dens nye hjem, kommer jeg personligt og afleverer den. Bengal killingen vil føle sig mere tryg og falder derfor hurtigere til i sit nye hjem, når menneske-mor er der når den kommer ud af transportkassen. Og så er det jo også altid rart og vide hvor ens bengal killinger bor ;)
Når Bengal killingen flytter medfølger:
Foder som de er vandt til at spise her. Et tæppe som dufter af mor. Kattesand (så de kender duften). CD – med billeder på af killingen gennem opvæksten. Ynglings legetøj. FIFé stamtavle. Sundhedsbog. Kontrakt.
Sundhedsmæssig er Bengal killingen:
Mindst 12-14 uger gammel Vaccineret 2 gange Chippet eller øremæket efter køberens valg Fået ormekur Neutraliseret
|